Jens Kjær blev født den 12. december 1854 i Tjørring som søn af Lars og Stine Kjær.

Han kom som syvårig ud at tjene som fårehyrde i Arnborg.

Efter at han var konfirmeret, kom han en kort tid i snedkerlære, men da han i 1879 blev gift med Marie, blev han husmand. De startede på en parcel på 18 tdr. land hede, hvor de fik bygget et hus og kom i gang med at dyrke jorden, fik et par køer og kvier og plage, men så solgte de det i 1886 og købte i stedet et husmandssted på 8 tdr. land, som han i 1889 fik bygget hus til. Ved siden af husmandsbruget ernærede Jens sig ved at klinke fade og lappe gammelt seletøj for folk, og så lavede han nogle primitive, men udmærkede såmaskiner til roefrø.

I De gamle fortalte fortæller museumsinspektør H.P. Hansen om Jens Kjær:

Det er såre interssant at besøge Jens og Marie, der bor i Herning sogns n.v.-hjørne i Grøderis ved Løvbakkerne.

Gennem en lang årrække hørte Jens Kjær til de førende indenfor ”dømmerbevægelsen”, (også kaldet ”De højhellige”), og han var både en myndig og stridbar mand, der nøje sluttede sig til den gamle høvding Pæ Gravesen og dennes søn Kræ Pæjsen. Nu er Jens Kjær den sidste repræsentant for de gamle førerskikkelser indenfor dømmerbevægelsen. Vel er bevægelsen levedygtig endnu, men Jens Kjær og enkelte andre har forlængst, på grund af uenighed, skilt sig ud fra hovedmassen, og af den lille flok er de nu de sidste. Disse to udgør en af landets mindste menigheder, men de er fast overbeviste om, at de har den rette tro, og at alle andre er vantro.”

Det var H.P.Hansen, der i 1929 tog Hakon Grüner-Nielsen med ud til Jens Kjær. Som han siger i De gamle fortalte: Nogle år senere besøgte jeg Jens Kjær og Marie sammen med Hakon Grüner-Nielsen, der gerne ville høre gamle salmemelodier og optage nogle på fonograf. Jens Kjær var villig nok, og han sang nogle højst ejendommelige gamle salmer for os.”